Åsikterna uttryckta i denna samlingsblogg representerar varje enskild skribent,
och överensstämmer därmed ej nödvändigtvis med samtliga listade skribenter.

måndag 28 december 2009

DF-politiker vill skicka EU-observatörer till svenska valet


Danska:

Der er problemer med den svenske valghandling.

Det mener Dansk Folkepartis medlem af EU-parlamentet, Morten Messerschmidt. I et brev til parlamentets formand, polakken Jerzy Buzak, beder han EU sende observatører til Sverige for at overvåge det kommende valg til Rigsdagen i 2010.

»Jeg ønsker ikke at miskreditere den generelle vilje til demokrati i Sverige«, skriver Morten Messerschmidt.

»Men efterhånden er billedet af Sveriges måde at håndtere mindre – og navnlig indvandringskritiske – partier på blevet så grumset, tvetydig og omgærdet af rygter, at det må være i Sveriges egen interesse at få systemet tjekket efter af uafhængige observatører«.

Messerschmidt mener, at Sverige reelt ikke har hemmelige valg. Det begrunder han med, at svenskerne ikke har en fælles stemmeseddel med alle partierne på. I stedet har man en stemmeseddel for hvert parti, som den enkelte vælger skal tage frem til offentligt skue.

EU-parlamentarikeren frygter, at det på den ene side vil betyde, at vælgere, der stemmer på de yderligtgående partier, vil tøve med tage deres stemmeseddel af frygt for reaktionen fra valgtilforordnede og andre tilstedeværende. På den anden side peger han på, at såvel højre- som venstreorienterede partier har været udsat for valgfusk, ved at deres stemmesedler er blevet smidt ud af valgtilforordnede fra andre partier.

Det er sket for både Piratpartiet, hvis primære politikpunkt er legalisering af fildeling, og det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterna – et parti der på mange måder minder om Dansk Folkeparti.

»Det svarer til, at de går hen og klipper den del af stemmesedlen over, hvor der står et bestemt parti, som man ikke kan lide. De valgtilforordnede er jo fra de andre partier, og hvis man ser på det had, som Sverigedemokraterna udsættes for, så vil de øvrige partier hurtigt kunne blive enige om genere dem«, siger han.

Politiken.dk

Tipstack till NN



Ursprungsartikel
Källa: Politiskt Inkorrekt (medlem)

Inga kommentarer: